Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Stivkrampe

Stivkrampe er en meget farlig infektionssygdom

Hvad er årsag til stivkrampe?
Stivkrampe forårsages af den bakterien Clostridium tetani, der kun kan overleve i omgivelser, hvor der ikke er ilt (fx jord med bakterien på, der kommer ind i kroppen via en rosentorn, der stikker dybt ind i huden). Selve bakterien har kun ringe evne til at vokse i vævet, men den danner et kraftigt virkende giftstof, der spreder sig til nerver i sårområder og transporteres via nervebanerne til hjerne og rygmarv. Her hæmmer det giften normale aktivitet af især de motoriske nerver.

Hvordan udvikler stivkrampe sig?

Inkubationstiden er (1)-3-14-(21) dage. Stivkrampe begynder ofte med muskelspasmer i

ansigtet (trismus) og synkebesvær samtidig med stivhed eller smerte i musklerne omkring nakke, skuldre eller ryg. Spasmerne spreder sig hurtigt til maveregion samt overarme og lår. Patienten kan spænde ryggen som en flitsbue (opistotonus) og ansigtudtrykket kan være spændt (risus sardonicus). Hvis infektionen diagnosticeres og behandles tidligt, er helbredelse mulig. Helbredelse tager normalt mindst 4-6 uger.

 

Stivkrampe hos nyfødte (ekstremt sjælden i vestlige lande) giver de samme symptomer hos nyfødte. Neonatal stivkrampe kan opstå efter forløsning under dårlige sanitære forhold, især hvis navlesnoren bliver forurenet. Før vaccination blev indført, var stivkrampe en kendt årsag til død hos nyfødte.

 

Smitteveje

Bakterien findes i jord, og indgangsporten for infektionen er oftest et forurenet sår. Selv de mindste sår kan blive inficeret af tetanusbakterier, og af og til kan en indgangsport end ikke erkendes.

Ved en sårskade skal – hos tidligere grundvaccinerede - gives en revaccination mod tetanus, hvis sidste vaccination er mere end 10 år gammel. Stivkrampe er ikke smitsom mellem mennesker.

 

Behandling

Behandling foregår på sygehus, normalt på en intensivafdeling. Der gives antibiotika for at dræbe bakterien og antitoksin for at neutralisere toksinet. Der behandles også med medicin til at kontrollere kramperne (spasmerne) og til at stoppe den abnorme nerveaktivitet, som ellers ville kunne skabe forstyrrelse i hjerterytme, blodtryk og kropstemperatur.

 

Kan man forebygge Stivkrampe?

Der er blevet tilbudt stivkrampevaccination siden 1949 (sammen med vaccination for difteri). Der har været 40 tilfælde af stivkrampe siden 1980. Grunden er, at vaccinationer mod stivkrampe forebygger sygdommen og at vaccinationsdækningen i befolkningen er meget høj.

 

Kilde
Statens Serum Institut – 2013.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk