Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Skæve muskler i nakken

Skæve muskler i nakken opstår, når musklerne i barnets nakke trækker hovedet på skrå. Nogle børn kan være født med skæve muskler i nakkeregionen.

Ligesom kraniet kan blive skævt, så kan nakkens muskler også trækkes skævt, hvis musklerne i nakken bruges på en ensidig måde. Lad dit barn ligge rigtig meget på maven, når det er vågent. Så kan dit barn bevæge sine nakkemuskler så meget som muligt i forskellige retninger. Du kan have det på skødet, mens det ligger på maven, det kan ligge på puslebordet (måske "omvendt", så du kan opmuntre det til at løfte hovedet og lege lidt med det. Det er en god ide, hver gang det bliver puslet i de første måneder. Og så skal du undgå at have det meget i autostol (det er til, når I kører bil) eller i skråstol eller andre "siddeanordninger" til små børn.

 

Hvis dit barns nakkemuskler er blevet skæve, kan du drøfte det med sundhedsplejersken eller din praktiserende læge og få gode råd til, hvordan du hjælper dit barn, så det frit kan bevæge sine muskler i nakken. Hvis nakkemusklerne er meget skæve, kan du få en henvisning til en børnefysioterapeut, som kan give jer øvelser, der i de allerfleste tilfælde kan komme problemet til livs.

 
Læs mere om
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk