Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Milepæle

Et barn gennemløber megen udvikling i løbet af sine første år. En milepæl er fx, når barnet begynder at smile bevidst, når det griber efter en ting og holder fast, når det sidder selv, når det pludrer, og man mener, det siger "ma – ma", når det går sine første skridt alene.

Fælles for disse milepæle er, at det er vanskeligt at fastslå – om det griber efter ranglen med vilje – eller om det nu gik sine første skridt uden støtte lige netop nu. Udvikling er en proces, som består af bitte små skridt hen mod den milepæl, som udviklingen passerer. Når én ting er tilegnet, så vil barnet forfine færdigheden i den næste lange tid fremover. Tænk bare på sproget, som udvikler sig livet igennem. Det er væsentligt at se barnets udvikling i en helhed. Det barn som stille og forsigtigt nærmer sig verden, vil ofte have en anden udviklingstakt med nogle ting end det barn, der er mere voldsomt i sine udfoldelser. Måske vil det voldsomme barn gå, når hun er 11 måneder, hvorimod den lille forsigtige fyr måske har et forfinet pincetgreb, når han er 10 måneder.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk