Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Hududslæt

Mange nyfødte børn og helt spæde har ofte knopper, udslæt, rødme mv. i huden. Det fortager sig efter et par måneder, men inden da kan det se meget voldsomt ud.

Små hårde hvide knopper i et nyfødt barns ansigt er ofte talgknopper. De er tegn på, at barnet producerer for meget talg, som tilstopper hudens porer. De forsvinder af sig selv, så dem skal man lade være. Hvis man piller i dem, risikerer man at efterlade ar.

Hvis knopperne er rødgule udenom og ligner små bumser, er det hormonknopper. Dem skal du også lade være, for de forsvinder af sig selv i løbet af to til fire uger. Der sker store hormonforandringer i barnet. Mens det var i livmoderen var der også hormoner fra moren i blodet, efter fødslen har barnet selvfølgelig de hormoner, det selv producerer, og det er en forandring, der kan give anledning til de såkaldte hormonknopper. Fotografier af nyfødte børn og spædbørn er ofte retoucherede, så knopper mv. er fjernet.

Eksemer kan være følgevirkninger efter varme (varmeknopper – de forsvinder hvis huden køles af), men også udslæt på grund af virus- eller infektionssygdomme som fx skoldkopper, skarlagensfeber, tredagesfeber eller den 5. børnesygdom. Der kan også være tale om børneeksem (se Eksem). Vis huden til lægen eller sundhedsplejersken eller tag eventuelt et vellignende billede med et digitalkamera, når det er særlig slemt. Det kan du vise lægen eller sundhedsplejersken.

 
Læs mere om
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk