Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Halsbetændelse

Det er ofte forkølelsesvirus, der er på spil når man tror, det er halsbetændelse. Kun hos hvert tredje barn skyldes halsbetændelsen bakterier.

Når dit barn er forkølet, hoster og har feber og samtidig ondt når det synker, siger man ofte at barnet har halsbetændelse.
Det er kun infektioner med bakterier, der kan behandles med penicillin, så det vil sige at de fleste børn med synkesmerter må blive raske helt af sig selv, ved egen og forældres hjælp.

Hvis barnet har synkesmerter men ikke har feber så skal man blot give det noget koldt at spise/drikke og eventuelt noget smertestillende. Det kan faktisk vare mange dage, og der er ikke meget andet der hjælper.
Har barnet feber skal det eventuelt podes. Ved en podning stryges der henover mandlerne med en vatpind og efter nogle minutter kan man aflæse om der bør gives penicillin.. Penicillin afkorter ikke sygeperioden synderligt, men det forhindrer barnet i at smitte videre efter nogle dage og det er jo nok så vigtigt.


Mens man venter på at penicillinen eller barnet eget immunsystem gør barnet rask er det vigtigt at give det masser af væske - ordentlig mad som barnet kan lide og i øvrigt væbne sig med tålmodighed.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk