Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Forkølelse

Den almindelige forkølelse viser sig ved, at næsen løber, og barnet kan få både lidt feber og lidt hoste. Sekretet er klart eller let gulligt.

Såfremt barnet får feber og virker sløjt nogle dage efter, at forkølelsen er startet, og efter at barnet har været feberfrit, bør man tænke på, om barnet har udviklet komplikationer til forkølelsen i form af mellemørebetændelse eller lungebetændelse, og man bør søge læge.

 

Forkølelser smitter. Smitte kan i nogen grad begrænses ved god hygiejne. Vask krus, tallerkner, bestik og legetøj i meget varmt opvaskevand eller  i opvaskemaskinen. Vask hænder tit, også på børnene. Vær meget påpasselig, når du pudser næsen på barnet – væk med næseklude med det samme og vask hænderne grundigt bagefter. Den tætte indendørs kontakt i daginstitutioner og dagpleje kombineret med for lidt omtanke på hygiejnen er, især om vinteren, befordrende for smitte. Er der forkølelse i familien, er omhyggelig håndvask og opmærksomhed på smitte og smittekilder et godt våben.

 

Spædbørn, der ammes, kan have svært ved at die, når de er forkølede. Det kan hjælpe at holde barnet så opret som muligt, når man ammer. Man kan også dryppe en lille smule saltvand (kan købes i små ampuller på apoteket) i hvert næsebor, før barnet ammes. Det løsner slimen i næsen en smule. Det er også muligt at suge sekretet ud med en suger, som kan købes på apoteket , hos materalister og i babyudstyrsforretninger. Et forkølet spædbarn vil ofte bede om at få brystet tilbudt hyppigere end ellers.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk