Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Eksem

Kløende og skællede hudområder, der bliver røde, hos småbørn kaldes eksem. Eksemet er ofte koncentreret omkring ansigt, hals, og senere knæhaser eller albuebøjningerne, men kan også ses som tørre pletter andre steder på kroppen, fx på kinder, hænder og håndled, i bleområdet og på arme og ben

Hvis dit barn har et eksemlignende udslæt, så få lægen og sundhedsplejersken til at se på eksemet. Ofte vil man råde til, at barnet smøres med creme. Hvis det er rigtig slemt, vil lægen råde dig til at bruge creme med binyrebarkhormon i.

Det er en specialopgave at behandle børn med eksem. Børneksem kaldes på latin for atopisk dermatitis, og nogle kalder det astmaeksem. Det betyder ikke, at eksemet nødvendigvis behøver at have noget med astma at gøre. Navnet kommer af, at det tit ses i familier, hvor der er astma og allergi i forvejen. Cirka 5 % af alle børn i 0–1 års alderen bliver ramt af børneeksem. Der kan senere optræde nældefeber eller høfeber, men da vil barnet ofte være i skolealderen, når det får den type symptomer.

Man kan gøre en del for at forebygge udbruddene ved at pleje barnets hud. Det allervigtigste er, at huden ikke udtørres, derfor skal man ikke overdrive brugen af sæbe, og man skal være omhyggelig med at smøre barnets hud med den creme, man nu får anbefalet. Uld og andre tekstiler, der kan være ujævne og kradsende i strukturen og eventuelt indeholde lanolin, kan hos nogle børn provokere eksemet frem. Derfor er bomuld og andre bløde og glatte stoffer godt. Kunststoffer kan også give irritation, fordi de forhindrer huden i at ånde.

 
Læs mere om
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk