Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

D-vitamin

Alle børn i alderen fra 2 uger til 2 år anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin. Det anbefales, at barnet får 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin daglig. Der er forskellige producenter af D-vitamin. Hos de fleste producenter er den daglig dosis 5 dråber. Glemmer I en enkelt dag at give D-vitamin, så skal I ikke give dobbelt dosis næste dag. Dit barn må kun få en dosis om dagen.

D-vitamin medvirker til dannelsen af knogler. D-vitamin fås gennem mad (mælk, fisk og brød er fx gode D-vitaminkilder) og D-vitamin dannes i huden, når sollyset skinner på den. Også indirekte solbestråling virker. D-vitaminer fås i dråbeform. Vær opmærksom på, at nogle af dem skal opbevares i køleskab. Hvis barnet mangler D-vitamin, forbliver knoglerne bløde. Lægen og/eller sundhedsplejersken vil sandsynligvis, når barnet er nogle måneder gammelt, undersøge, om barnets kranieknogler er blevet mere faste.  De mere faste knogler er tegn på, at barnet får en større mængde knoglevæv, som det skal . Mangler barnet D-vitamin , kan det få engelsk syge, som var mere almindelig for 50 – 100 år siden. Den giver deforme knogler og tænderne bliver meget skrøbelige. D-vitaminmangel giver også træthed.

Se myndighedernes anbefalinger.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk