Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Bøvs

Det er ikke alle børn, der sluger luft under måltidet. Nogle børn holder tilsyneladende "helt tæt". Der er i det hele taget stor forskel på, hvor meget det enkelte barn har behov for at bøvse, og hvor let det er at få dem til det. Nogle, især helt spæde børn, bliver urolige og græder, når de skal af med luften, og andre børn er helt upåvirkede.

Spædbørn bøvser typisk midt i måltidet eller lige efter, fordi der er kommet luft ned i mavesækken. Både børn, der får flaske, og børn, der bliver ammet, kan have behov for at bøvse.

Det er ikke alle børn, der kommer til at bøvse ved at komme op på skulderen. Det er heller ikke alle børn, der føler sig godt tilpas i den stilling. Nogle børn vil hellere have mulighed for at bøvse af ved at blive anbragt "siddende" på skødet med ryggen mod mors mave. Eller ligge op ad armen, mens den voksne gnider på ryggen. Det vigtigste er, at den lille krop vender opad, så bøvsen kan finde vej ud. Når et spædbarn bøvser, kommer der nemt lidt gylp med op. Dette er helt normalt, fordi lukkemusklen endnu ikke holder så tæt, og pladsforholdene hos et lille barn er små. Se også Gylp.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk