Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Bleudslæt

Bleudslæt er rødme på numsen, og bleudslæt kan også blive til større røde skjolder. Der kan gå hul på huden og komme sår på, hvis det er rigtig slemt. Bleudslæt kommer, hvis huden bliver angrebet af nogle af de skrappe stoffer, der er i tis og afføring.

Det kan ske, hvis barnet ved et uheld har en snavset ble på for længe, eller hvis barnet er sygt og fx har diarré, og afføringen derfor er ekstra ætsende. Barnets numse kan også blive angrebet af svamp. Så bliver huden helt skinkerød.

 

Det bedste er selvfølgelig at forebygge bleudslæt ved at skifte bleen hyppigt. Når der først er kommet bleudslæt, er det godt at lade barnet ligge meget længe og få luft til numsen, hver gang det får skiftet ble. Man kan også bruge zinksalve forebyggende, især når der kun er let rødme af huden, og man har fornemmelse af, at der er brug for ekstra beskyttelse. Man kan også bruge salve der indeholder tjære; det kan også hjælpe i nogle tilfælde. Nogle salver med tjære indeholder desværre også lanolin, og det er ikke alle, der tåler dette indholdsstof, fx hvis det er et barn eller en voksen, der har tendens til allergiske reaktioner.

 

Et godt middel er kogt-vands-klude. De er gratis, og når man først ved, hvordan man gør, og har prøvet dem, så er det et middel, som de fleste tyr til som første valg.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk