Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Rotter kan være en plage - 10 gode råd

Det er interessant, at en rotte kan klemme sig igennem et hul på kun 2 cm i diameter, og at de også kan kravle op i fuglehuse og i barnevogne. Her får du 10 gode råd om rotter.

Anmeldelse til kommunen

Rotter er sølet til af kloakvand, og deres urin og ekskrementer er smittefarlige. Det er praktisk at vide, at rotteurin indeholder mikroorganismer, der kan trænge direkte igennem menneskers hud (Leptospira), og at Weils sygdom kan være dødelig i 5-15 % at tilfældene.

Mistanke om rotteplager skal derfor omgående meldes til kommunen, der så – lige så omgående – skal tage affære.

 

Rotter er dygtige akrobater og håndværkere

Rotter har skarpe og stærke tænder, der vokser hele tiden, og derfor gnaver de i næsten alt for at  holde dem nede. De kan gnave sig igennem næsten hvad som helst – selv installationer og elektriske ledninger (brandfare!) – men dog ikke jern, aluminium, zink, kalksten og mursten. De trives på lossepladser, i affald og i kloaker og spildevandsledninger og rør, selvom de der ofte mangler tørre redepladser, som de så må finde uden for rørene.

 

De kan springe op til 75 cm i højden, og de kan flytte dæksler og låg, der vejer mere end 1 kilo. De er gode klatrere, ligesom de er gode til at lære noget nyt. De kan fx trænge ind i huse og lejligheder ved at kravle op igennem kloakrør og faldstammer. Københavns kommune skønner, at det sker i 60-70 tilfælde hvert år. Jeg selv har set et tilfælde, hvor rotterne kravlede op til anden sals højde igennem faldstammer, hvorfra de trængte ind i en børneinstitution via vandlåsen i et toilet. I sådanne tilfælde kan rotternes indtrængen dog forhindres ved at holde WC-låget nede.

 

Det er interessant, at en rotte kan klemme sig igennem et hul på kun 2 cm i diameter, og at de også kan kravle op i fuglehuse og i barnevogne.

 

10 gode råd om rottebekæmpelse

1)       Det er vigtigt omgående at anmelde mistanke om rotteangreb til kommunen.

 

2)       Ejendommens omgivelser skal renses for affald og madrester. Dyre- og fuglefoder som fx kyllingefoder mv. skal opbevares i rottesikre beholdere. Uden dørs fodring af vilde katte tiltrækker rotter.

 

3)       Brændestabler og materialer bør ikke stables op ad husets mure, men skal ligge frit, ligesom træer og buske skal holdes væk fra murene, så rotter ikke kan kravle op ad dem.

 

4)       Det er vigtigt at undgå fysisk kontakt med rotter, deres ekskrementer, og deres urin. Det samme gælder overflader, materialer, affald og madvarer, som rotter har været i kontakt med. Af samme grund er det altid vigtigt at anvende (gummi)handsker, når man rydder op og gør rent efter rotteangreb.

 

5)       (Små)børn bør slet ikke lege, hvor der er – eller har været – rotter.

 

6)       Rottegift skal anbringes, så kun rotter kan komme til gften.

 

7)       Er du bekymret for, at rotterne kan komme ind via toiletternes vandlåse, så hold låget på WC´erne lukkede og læg et par bøger (mindst 1 kg) oven på lågene, så rotterne ikke kan skubbe dem op.

 

8)       Toiletkummer skal være rene og pænt vedligeholdt, så de er glatte og uden kalkbelægninger og misfarvninger. Så er det vanskeligt for rotterne at komme op ad dem. Og metalriste i gulvafløb skal sættes/skrues forsvarligt fast.

 

9)       Udluftning fra faldstammer skal sikres med metalnet, som rotter ikke kan passere. Åbenstående kloakrør og faldstammer skal proppes effektivt til, og gamle, ubenyttede kloakrør skal lukkes.

 

10)   Der er ofte mulighed for at få etableret såkaldte rottespærrer og højvandsspærrer i kloaksystemet, men det kræver professionel installation.

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

 

Hvordan ser du, at der er rotter på færde?

Du kan ofte se bid- og gnavemærker i træværk, hvor rotterne holder til. Ind imellem kan man høre rotterne pibe og skrige. Andre gange hører man typisk kradselyde, når rotterne piler rundt bag væggene eller under gulvene. Ekskrementerne fra voksne rotter er typisk 17 mm lange og 6 mm tykke. Men rotteurin, der som nævnt også er smitsom, kan jo ikke ses.

Rotter lægger deres ekskrementer på særlige steder, og de er sjældent spredt tilfældigt rundt omkring. Rotterne færdes ofte i særlige løbespor eller veksler på bjælker, langs vægge og på rør og kabler.

 

Bekæmpelse af rotter og lugtgener

Lugt af rotter skal ikke bekæmpes med lugtfortrængende (spray)midler, fordi kosmetisk behandling kun ”overdøver” lugten uden at fjerne årsagen. Er der tegn på, at der er rotter på færde, skal de fanges eller forgiftes. Og årsagen til, at rotterne er kommet ind, hvor de ikke må være, skal findes og udbedres. Er der tale om et større rotteangreb på grund af mange rotter, skal der iværksættes en særlig indsats.

 

Du må gerne selv opsætte smækfælder, hvis de ellers er anbragt, så børn og andre dyr ikke kan komme til dem. Men ellers er bekæmpelse af rotter er en professionel opgave, der er overladt til kommunerne, fordi den kræver et indgående kendskab til rotters biologi, til giftstoffer og til anvendelse og udlægning af kemiske midler. I det hele taget er det svært at bekæmpe rotter, også fordi det gælder det om at undgå at efterlade døde rotter, som også lugter rædsomt.

 

Rottegift er livsfarligt at spise, og udlagt gift skal derfor være effektivt sikret, så hverken (kæle)dyr, (små)børn eller andre (fredede) dyr kan komme i kontakt med giften. Udlæggelse af gift kræver derfor et særligt autorisationsbevis.

 

Du kan ikke rengøre efter rotter med almindelige rengøringsmidler. Der findes forskellige kemiske midler, som kan anvendes både til desinfektion og til forsøg på lugtsanering. Det er en opgave, som professionelle skadedyrsfirmaer skal tage sig af.

 

Fejlfinding i faldstammer og kloaksystemer

Fejlfinding er som regel vanskelig og tidrøvende, og bør som regel overlades til autoriserede kloakmestre. Og det kan blive en dyr affære at komme ned igennem mure, gulve og støbt beton. Man er ofte nødt til at have ejendommens kloakplan til rådighed. Private grundejere kan fremskaffe den hos kommunen.

 

Hovedårsagen til angreb af kloakrotter er byggesjusk. Kloakplanen er desværre ofte ikke fulgt under nedlæggelsen af kloakrørene, og er der siden sket ændringer i kloaksystemet, er tegningerne ofte ikke blevet opdateret. Men der kan også være tale om kloakrør, som er forskudt i forhold til hinanden på grund af trærødder eller sammenfald i jorden.

I de senere år er der udviklet forskellige former for ”rottespærrer”, som kan installeres i kloaksystemer forskellige steder.

 

Børneinstitutioner

Er der tegn på rotter i en børneinstitution, skal børnene evakueres, og de må først komme tilbage, når årsagen til rotteinvasionen er fundet og udbedret, og når institutionen er rengjort og desinficeret af professionelle efter kommunens og embedslægens anvisning.

 

Oversvømmelse

Store skybrud belaster kloaknettet, og det har i mange tilfælde betydet, at kloakvand er blevet presset op igennem afløb og toiletter – og så følger rotterne ofte med!

Ejendomsejere bør derfor af forsikringshensyn generelt foretage en konkret vurdering af risikoen for sådanne oversvømmelser, og hvad der kan gøres for at forebygge dem, fx ved at få monteret et såkaldt ”højvandlukke”.

 

Rottebid

Et rottebid er formentlig en sjælden foreteelse, men det er farligt. Det skal omgående behandles på skadestue eller hos praktiserende læge.

 

Forsikringsforhold

Rottebekæmpelse betales af kommunen, der også betaler skader på kloaknettet uden for ejerens grund. Rotternes evt. skader på ejendom betales af ejeren.

Det kan være vigtigt, at du er opmærksom på, at en udvidet rørskadeforsikring kan dække ved rotteangreb, samt at det i nogle tilfælde kan være vigtigt ikke at foretage sig noget, før forsikringsselskabet kontaktet og skadesanmeldelse er indsendt. Forsikringen dækker som regel kun selve afløbsreparationen.

 

Lovgivning

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter m.v.

Kilder:

Rotter. Notat. Skadedyrlaboratoriet, www.dpil.dk

Vagn-Hansen P: Sundhed og hygiejne i pædagogisk arbejde. Munksgaard 2005.

 

www.dpil.dk - Statens skadedyrlaboratorium

www.mst.dk - Miljøstyrelsen 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk