Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Hjem igen hurtigt efter fødslen

Omkring halvdelen af alle familier, der får barn, er snart hjemme igen efter familieforøgelsen. Det er slut med at optage en hospitalsseng i flere dage.

Planlægning er guld værd

Omlægninger og besparelser på sygehusene betyder, at de første dage efter fødslen tilbringer I hjemme, hvis alt er gået uden problemer. Har mor og barn det godt, så er der ingen grund til, at de er indlagt. 

 

Det er smart, hvis I har planlagt efter det.  Praktiske ting I kan gøre i forvejen, vil glæde jer senere, fx mad i fryseren, lagre af madvarer, der kan holde sig (pasta, ris, kaffe, olie osv.), vaskepulver, toiletpapir, hygiejneartikler (bind fx) til den nyblevne mor. Tøjvask og rengøring, der har hobet sig op, er heller ikke sjovt at komme hjem til. Så hvis det også er væk, og ansvaret for fremtidens fyldte vasketøjskurve og andre praktiske ting i øvrigt er klart placeret, så letter I jer selv på længere sigt.

 

Telefonnumre og træffetider på sundhedsplejerske, praktiserende læge og sygehuset er gode at have ved hånden. I vil få en ”Barnets bog” – det er ofte sundhedsplejersken, der har den med. Her er plads til oplysningerne på alle jeres kontakter.

 

De mange gæster


Bedsteforældre, naboer, venner, tanter, onkler osv., vil da rigtig gerne komme på et lille besøg for at hilse på det nye familiemedlem.  I vil få gaver, og det er også dejligt, at andre gerne vil følge med i ens liv.

 

Men pas på – det trætter jer. Barselsgæster, som hjælper til, er i høj kurs, fx dem der lige tømmer en opvaskemaskine, tager en større søskende på en tur eller læser historie, har medbragt middagsmad til et par dage osv. I kan jo ønske jer aflastning, så jeres familie og venner ved, hvordan de kan glæde jer.

 

Har I mindre børn i forvejen, så er det storebror eller storesøster, der er "star", når gæsterne kommer. Den nyfødte er nemlig ligeglad. Så lidt forstyrrelse som muligt til det nyfødte barn. Tag ham endelig ikke op, hvis han sover. Der er sikkert også brug for ro omkring amningen. For mor og barn skal lige finde ud af en fælles ammerytme, før det hele bare kører mere af sig selv. Mange fædre er gode til at beskytte mor og barn, så de får ammestunden uforstyrret i den første tid.

 

Hormonknopper og heksemælk hos nyfødt baby 
Hormonknopper og heksemælk.....

Aftaler med sygehuset

Hvis I kommer hjem et par timer efter fødslen, får I måske tilbud om besøg hjemme af jordemoder og sundhedsplejerske. Du kan se nærmere i artiklen ”Myndighederne anbefaler”. Har I haft en enkelt eller to overnatninger på hospitalet får I en aftale på hospitalet, hvor I har tid til høretest af jeres baby samt en blodprøve, som bliver taget i barnets hæl og en samtale med jordemoderen eller en sygeplejerske om jeres barns trivsel.

Ro på.....

  • Det er helt naturligt at være usikker – måske har du aldrig haft et nyfødt barn i armene før.
  • Du vil hurtigt lære alle de nye ting (bleskift, bad, babypleje osv.).
  • Hvis barnet bliver ammet, kræver det koncentration fra morens side og omsorg fra omgivelsernes.
  • Tag imod al den hjælp I får tilbudt, hvis I har lyst til den.
  • Brug de professionelle hjælpere, de er til for jer.

Aftaler med sundhedsplejersken


Sundhedsplejersken vil kontakte jer og I vil blive tilbudt et besøg 3-4 dag efter fødslen I kan også selv kontakte hende ved at ringe til kommunen og få telefonnummeret. Sundhedsplejersken vil følge jeres barns udvikling og sundhed, så længe I har behov for det, og I kan også altid ringe til hende, hvis I er i tvivl om noget med baby eller fx med amningen.


 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

Bed om hjælp, hvis I har behov for det

Personalet på sygehuset og sundhedsplejersken er til for jer. Brug dem.

Sundhedsplejersken.dk har mange artikler om den allerførste tid med et nyfødt barn. Her er nogle eksempler.

 

Forberedelse til amning, amning i den første tid, modermælkserstatning, pleje af det nyfødte barn, Søvn til den nyfødte, den nyfødtes afføring, bleskift, blødning efter fødslensexlivet, amning og sexdine, mine og vores børn, efterfødselsreaktion mor, efterfødselsreaktion far, babys gråd, gulsot

 

I "Find svar" er der rigtig mange opslag om fx navlen, sårede brystvorter, rød hale oma.

 

Kilder:

Anbefalinger for svangreomsorg. Sundhedsstyrelsen 2009 og 2013 (kapitel 15).
Barn i vente – graviditet, fødsel og barselstid, en vejledning for forældre. Sundhedsstyrelsen 2010.

Tjek bleen. Sundhedsstyrelsen ogKomiteen for sundhedsoplysning 2000.Download pjecen. 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk