Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Myggene svirrer - og hvad gør du?

Der findes mange forskellige slags myg. De lever tæt ved vand (søer, vandhuller og strandbredden) og områder fyldt med skyggefulde steder.

Myg bryder sig ikke om direkte sol. Myggene kommer mest frem og er klar til at stikke og suge blod i den tidlige morgen og i skumringen om aftenen, når der er ofte er ret så vindstille.  

Dyr der snylter på mennesker.

Omkring 30 forskellige slags myg findes der i Danmark, og dertil kommer andre blodsugere - mitter, klæg (det nogen kalder ”bremser”) og flåter, de bider os for at få fat i vores blod. Når insekterne bider eller stikker, så indsprøjter de deres spyt for at få vores blod til at lade være med at koagulere. Det er ofte det, som virker irriterende og får huden til at bule og klø.

 

Det er hunmyggen, der stikker og suger blod. Hvis først myggen har fået sat sig, så lad hende gøre sig helt færdig med at suge. For så suger myggen selv det meste af sit spyt med ud til sidst.

 Ideer til at håndtere skræmmemidler med duftstiffer og andre beskyttelsesforanstaltninger...

  • Undgå at bruge midlerne til børn under tre år. Brug i stedet tøj, net etc. som beskyttelse.
  • Skræmmemidler kan irritere sart og solskoldet hud.
  • Det er ikke godt at bruge midlerne rundt om øjnene, på læberne og på områder med sår.
  •  En spray er ikke god direkte i ansigtet - her er en stift bedre, eller at tage en lille mængde ud i hånden først og så fordele det i ansigtet.
  • Myggenet omkring sengen og for vinduerne kan forhindre mange indendørs myggestik.

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev. 

Skræmmemidler

Vi bruger duftstoffer, som skræmmer insekterne væk i fx myggelys, myggebalsam osv. Virkningen er tidsbegrænset og ikke altid helt effektiv. Der er eksempelvis ingen beviselig effekt af myggelys. Man skal ofte afveje skadevirkninger af de skrappe stoffer, der er i skræmmemidlerne, mod de ulemper, som stikkene vil give.

 

I udlandet kan du købe skræmmemidler, som på grund af deres farlighed ikke er tilladt i Danmark. Miljøstyrelsen har en liste over, hvilke midler de har tilladt i Danmark (2014). Få listen via linket HER. (du søger i rullemenuen på "Afskrækningsmidler mod myg").

Anden beskyttelse.

Hvis man har bukser med lange ben, strømper og lange ærmer i blusen bliver det  sværere for snyltedyrene at få mulighed for at bide og stikke. En kombination af påklædning og skræmmemidler er bestemt også en farbar vej, hvis du vil undgå, at børnene får de mange bid og stik. Børn i barnevogn kan beskyttes med et myggenet over barnevognen.

Insektnet.

I huset kan du bruge insektnet omkring børnenes senge, hvis der er mange myg i det område, hvor I bor. Det kan blive til en hel prinse- eller prinsesseseng med nettet omkring. Man kan også sætte insektnet op i selve vindusrammen og på den måde forhindre myggene i at komme frem til sovende børn og voksne, som ikke kan forhindre stikkeriet. 

Myg og insekter tiltrækkes af lyset om natten.

Så snart mørket er faldet på kan du, uden at ville det, blive en magnet for de små vingede væsner. Myg og andre insekter flyver nemlig i retning af lyset. Så husk lige at slukke belysningen (altså også levende lys), inden du lufter ud for natten eller åbner vinduet for at få frisk luft i soveværelset.

Når myggen har stukket.

Hvis kløen generer meget, kan du bruge en ispose (fx en lille pose frosne ærter eller majs), du kan også forsøge med antihistamin, som måske kan mindske hævelsen og til at tage kløen kan du, hvis det er meget generende, forsøge med lokalbedøvende creme. På apoteket kan du få yderligere rådgivning, alt efter dit barns alder, hvor stikkene sidder osv. 

 

 

Kilder:

www.dpil.dk (Skadedyrlaboratoriet)

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk