Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Er du med på mærkerne?

Mærkede varer er indført, for at vi forbrugere hurtigt kan få et overblik over, hvilke egenskaber den enkelte vare har. Der er kontrol med miljømærkede produkter. Miljømyndighederne har 8 gode råd til forældre, som du kan læse i artiklen her.

65.000 grunde til bedre kemi

- tumlingens kemiske cocktail

Miljømyndighederne vil gerne hjælpe forældre og kommende forældre i valget af produkter med de mindst sundhedsskadelige virkninger. Derfor giver de nu 8 gode råd til "bedre kemi": 1. Lufte ud, så indeklimaet er sundt. 2. Servere sund mad og bruge egnede køkkenredskaber. 3. Købe Svanemærkede plejeprodukter. 4. Købe plejeprodukter uden parfume. 5. Undgå de farligste ftalater. 6. Vaske nye produkter før brug. 7. Smide gammelt legetøj af bløde plasticprodukter ud . 8. Købe CE-mærket legetøj fri for parfume.

Hvor finder jeg miljømærkede produkter?

Supermarkeder, materalister, apoteker, stormagasiner og helseforretninger overalt i landet fører miljømærkede produkter. Og når du efterspørger miljømærkede produkter, så er du med til at få efterspørgslen på miljømærkede produkter til at stige. Det bliver så en positiv spiral.

Det basale - Varedeklarationen

Forskellige typer af varekategorier har selvfølgelig krav, der passer til de produkter, som mærket omhandler. Og mærket med "Varefakta" er en kontrolleret varedeklaration, der findes på mange varer - også produkter til babyer og børn. Både fødevarer og ikke-fødevarer. Varefakta beskriver generelt varen, så du kan finde ud af om den lever op til de krav, du har.  Eksperterne hos Dansk Varefaktor Nævn vurderer alle varerne og finder frem til hvilke tests, de skal gennemgå. Men den fortæller ikke noget præcist om varens miljømæssige kvaliteter eller mangel på samme.

 

CE-mærket er et EU-mærke, som fortæller dig at varen lever op til EU's sikkerhedskrav til produkter målrettet børn 0 - 14 år.

Når du skal vælge produkter

  • Miljømærker giver sikkerhed for det mindst miljøbelastende produkt
  • Svanen anbefales af myndighederne som første valg til baby og børn
  • Efterspørger du miljømærkede produkter hos producenterne er du med til at forøge udbuddet af miljømærkede varer
  • Brug din sunde fornuft, når du skal vælge produkter til din baby eller dig selv
  • Bruger alle i familien samme produkt med miljømærke, bliver det let at følge anbefalingerne 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

Mærker på fødevarer

Ø-mærket står for økologi. Det fortæller at der er tale om en økologisk produceret vare, som er under kontrol af de danske myndigheder. Det er Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet, der godkender og kontrollerer de økologiske landbrug og forsyningsvirksomheder. De lokale Fødevareregioner har ansvaret for at kontrollere forarbejdning og handel med økologiske varer. Der findes tilsvarende mærker for svenske, norske, hollandske økologiske produkter, ligesom EU har et økologimærke.

 

Biodynamiske produkter, som på nogle områder produceres mere restriktivt end Økologimærket, er mærket med ordlyden "Demeter".

 

Fairtrade-mærke er ikke et miljømærke, men det viser at producenterne - ofte i den del af verden, hvor man har gang i en udvikling hen mod økologisk produktion - er sikret en fair pris for deres varer. 

Mærker på ikke-fødevarer

Nordisk Ministerråds miljømærke er SVANEN, og det er de danske myndigheders anbefalinger til forældre og andre, der tager vare på børns sundhed, at de vælger svanemærkede produkter til børnene. Det er produkter som sæbe, shampoo, vaskemidler, bleer, papir og tøj og mange andre ting. Der er udstedt mere end 23.000 licenser (oktober 2009).

Hvad betyder Svanemærket?

Svanemærket er garanti for at produktet er det mindst miljøbelastende inden for sin kategori, og at det ikke indeholder stoffer, som er dokumenteret skadelige eller problematiske for miljøet eller sundheden. For at opnå Svanemærket skal produktet opfylde skrappe krav om at undgå stoffer, der belaster miljøet. Det er producenterne, der får en licens til at bruge Svanemærket. Denne licens skal fornyes hvert 3-4 år og her kontrollerer myndighederne, at producentens produkter stadig lever op til de kriterier som er baggrunden for mærket og licensen. Kriterierne udvikles også løbende, så kravene følger med udviklingen på området af Miljømærkning Danmark, der står for udstedelse af licenser, udvikling af kriterier og fornyelse af licenser. Miljømærkning Danmark er en del af Dansk Standard som er Danmarks standardiseringsorganisation, som varetager såvel national og international standardisering.

Andre miljømærker

Blomsten er EU's officielle miljømærke og det viser, som mærket Svanen gør det, at produktet hører til det mindst miljøbelastende inden for varegruppen. Blomsten retter sig  mod det europæiske marked, hvor Svanen retter sig mod det skandinaviske.

 

Andre mærker er fx Enertgimærkning (fra A-F), som er en EU-mærkning der er obligatirisk for alle husholdningsprodukter. Her kan alle produkternes energiforbrug  aflæses på en skala fra A-G, hvor A har det laveste energiforbrug.

 

Økotex er et tøjmærke som findes på tøj, håndklæder og sengetøj. Producenten skal med mærket garantere at produktet ikke afgiver en række problematiske stoffer under brug. Men det er værd at bemærke, der ikke er tale om et signal til at produktet er økologisk.

 

Der findes en del flere mærker end ovennævnte.

 

Læs mere om Else Guldager.

 

Se mere:

65.000 grunde... Miljømyndighedernes 8 gode råd 

En oversigt over alle miljømærkede produkter - på:

www.ecolabel.dk

 

Øvrige kilder:

Tænk børn - Guide til sikre og sunde småbørn. Tænk 2010.

www.taenk.dk

 
Læs mere om
 
 
Shop
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk