Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Skærme kan give skader og gøre børn overvægtige

Hvis dit barn sidder bag en skærm, får det med sikkerhed ikke rørt sig ret meget. Når børn ser fjernsyn eller spiller computer, er de næsten lige så inaktive, som når de sover. Det har konsekvenser.

Skærmleg er stillesiddende leg, og derfor konkluderer langt de fleste undersøgelser da også, at mange timer ved en skærm øger risikoen for overvægt hos børn.

 

Selvfølgelig skal man se på, hvor meget ens barn ellers rør sig i den tid, hvor det ikke sidder ved skærmen, men overlæge ved Holbæk Sygehus Jens-Christian Holm, som i mange år har  forsket i børns medieforbrug og forbindelse til overvægt, vurderer, at mere end to timers inaktivt mediebrug, som at se fjernsyn eller spille computer, er usundt for børn og unge og derfor bør frarådes. Han ser en tydelig sammenhæng mellem børns stigende skærmforbrug og tiltagende overvægt.

Det er dog også forskere, der ikke vil sætte timetal på brugen af elektronik. Når børnene bliver lidt større, fra 6-7-års alderen, bliver telefoner og spilkonsoller en måde at holde kontakt med vennerne på - både via spil og sociale medier, og forbyder man brug af diverse skærme kan børnene blive udelukket fra fællesskabet, mener de.

Børn får fysiske skader af at bruge skærme


Kiropraktor Anja Aabech fortæller, at hun får flere og flere børn i sin klinik i Vanløse med dårlig holdning og nakkeproblemer på grund af for meget brug af pc og tablets. Hun modtager børn helt ned til 4-5-års alderen, som har smerter i hoved, nakke eller ryg på grund af brug af skærme.

 

I perioden 2006-2016 steg antallet af børn mellem 5 og 19 år, der blev henvist til fysioterapeut med 60 %.
Af de 30.000 børn, der blev henvist i 2016 var:
• 7 % mellem 5 og 9 år
• 36 % mellem 10 og 14 år
• 57 % mellem 15 og 17 år.

GODE SKÆRMVANER

• Sørg for, at dit barn ikke sidder eller ligger i den samme stilling alt for lang tid ad gangen.
• Stil uret og få barnet til at skifte stilling hver 10.-15. minut eller hoppe, danse og svinge med armene, før han/hun sætter sig igen.
• Det er især den siddende stilling med en tablet eller smartphone i skødet foran sig, der belaster dit barns nakke … og det gælder i øvrigt også dig selv!
• Lav nogle enkle regler for, hvor længe dit barn må opholde sig med en skærm.


Og hun er ikke den eneste, der oplever, at flere børn kommer i behandling pga. overdreven eller forkert brug af skærme. Fysioterapeut Niels Honoré oplever det samme og advarer om, at hvis dit barn går rundt med smerter i tre til seks måneder, kan smerten bide sig fast. Og har den først gjort det, er der risiko for endnu mere inaktivitet pga. smerten. I yderste konsekvens risikerer man, at smerterne bliver kroniske.

Giv dit barn gode skærmvaner

Det er nok mere end utopisk at forestille sig, at du kan holde dit barn væk fra skærme i hele barndommen, og det er der da heller ikke nogen grund til, men du kan sørge for at give dit barn nogle gode vaner i forhold til brug af skærme.

Og sørg så generelt for, at dit barn kommer ud at røre sig hver dag. Mange forældre oplever, at en trampolin er et rigtig godt sted at få rørt sig. I en trampolin føles det næsten unaturligt ikke at hoppe, løbe og rulle … også for de lidt ældre børn, der er kommet over legepladsalderen, og som kan være svære at få ud at bevæge sig. Hvis ikke du har en have, hvor du selv kan opstille en trampolin, kan det være, at du kan gå sammen med andre forældre om at få opsat en i jeres gård eller på andre fællesområder.

 

Kilder:

www.medieraadet.dk

www.videnskab.dk

 
Læs mere om
 
 
SMS
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk