Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Det gør skærmen ved dit barn

Stik dit barn en iPad, og du kan være (næsten) sikker på, at han/hun er underholdt i timevis, så du lige kan få ordnet madlavningen, tøjvasken eller bare få lidt tid til dig selv. Det er vel i orden … eller er det?! Hvad gør skærmen egentlig ved dit barn, mens du har travlt med at gøre noget andet?

Yndlingslegetøj?

I mange børnefamilier er tabletten eller smartphonen blevet det mest brugte stykke legetøj, og dit barn kan efterhånden lave rigtig mange ting med den ene lille dims: se film, lytte til musik, spille spil, tegne, snakke med venner og familie, fotografere, optage videoer, læse bøger, lægge puslespil, lære at regne, finde oplysninger og mange flere sjove og gode ting.


Tabletten og smartphonen er fantastiske underholdningsmaskiner, og så fylder de uendelig lidt, sviner overhovedet ikke og er meget lettere at rydde op efter end musikinstrumenter, puslespil, maling, bøger, klodser, bondedyr, pensler, sakse, lim og papir. Og så sidder dit barn helt stille, mens han/hun bruger den. Det er en stor fordel, hvis man fx er på restaurant.

Der er sket en stor forandring i den måde de 3-6-årige bruger tabletten på.

  • I 2014 blev tabletten først og fremmest brugt til spil, men nu er særligt YouTube blevet et stort hit.
    De 3-6-årige brugte i 2016 mere end 2½ gange så meget tid på at se videoindhold på tabletten som i 2014.

 

Hvad skal vi tro på?

Vi har mange grunde til at være begejstrede for de nye opfindelser, men mindst lige så mange til at være bekymrede. Udviklingen er gået lynende hurtigt, og vi ved så uendelig lidt om, hvad vores stadigt større brug af elektroniske medier kommer til at betyde for både børn og voksne og den måde, vi er sammen på i fremtidens familie.


                                  


Forskere og eksperter står i kø med undersøgelser, der den ene dag viser, at computerspil gør små drenge til voldelige monstre, og den næste fortæller hvordan spillene er fantastiske til at udvikle børns kreativitet og rumlige intelligens og styrke dem i deres sociale relationer.


Snart viser amerikanske undersøgelser, at lyset fra en smartphone eller tablet før sengetid forringer søvnen og øger risikoen for hjertesygdomme, nedsat immunforsvar og diabetes, og få år efter viser en svensk sammenlignende undersøgelse at lyset fra smartphones eller tablets ikke påvirker os anderledes end alt andet elektrisk lys før sengetid.

 


Men nogle ting ved man dog med relativ stor sikkerhed, og dem kan du læse om her …

Fx disse fakta:

I 2016

  • har 95 % af alle 3-6-årige adgang til en tablet i hjemmet, og samme aldersgruppe har typisk også adgang til en computer eller tablet i vuggestuen eller børnehaven.
  • Af alle elektroniske medier vil halvdelen af de 3-6-årige nødigst undvære tabletten.
  • brugte 3-6-årige i gennemsnit 1 t og 37 min. om dagen med en skærm.
  • 7-12-årige brugte 3 t og 10 min. om dagen med en skærm.

Kilder:
Medieudviklingen 2016 - DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes forbrug af elektroniske medier.

Notat “Kortlægning af viden om opdragelse - Familietid, hverdagsliv, pligter og ansvar” (2018) af Karen Margrethe Dahl og Mai Heide Ottesen

Czeisler, Charles A, “Perspective: Casting light on sleep deficiency”, Nature (2013), DOI:10.1038

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk