Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Nytårsfest med små børn

Der er langt fra ungdommens nytårsfester til nytårsfesten med dit lille barn. Men måske oplever du alligevel din hidtil bedste nytårsaften i år.

Har du været til vilde nytårsfester, så kan det være noget af en omvæltning, at skulle holde en forholdsvis stille nytårsaften med dit lille barn. Men indstiller du dig på at få en hyggelig aften, måske i selskab med lidt af familien eller venner med små børn, så oplever du måske alligevel din hidtil bedste nytårsaften i år.

Planlæg og uddeleger

Det kan være uoverskueligt at skulle gøre huset klar til gæster, købe ind, lave nytårsmenuen og samtidig have et lille barn. Så hvorfor ikke uddelegere aftenens opgaver blandt gæsterne eller bestille maden udefra? Og vælger du alligevel at I selv laver maden, så skal du måske overveje at skrue ned for ambitionsniveauet hvad menuen angår.  Lav enkel mad, det er ofte lige så fantastisk eller måske endda endnu mere fantastisk end de tidskrævende opskrifter.

 

Kamerater nytårsaften er dejligt

Man kan godt blive tidligt træt, når man tumler...

Skål for børnene kl. 18

Traditionen er jo, at man skåler og ønsker hinanden godt nytår ved midnat. Men har du små børn, så er de sjældent vågne kl. 24. Og det varer sikkert mange år før det betyder noget for dem at være vågne helt præcist, når det nye år begynder. Men det er da rigtig hyggeligt at skåle med sine børn - fra de knapt kan sige skål. Så måske kan I måske indføre en tradition, hvor I fx skåler til Dronningens nytårstale kl. 18. Til forældrene er den gode champagne måske allerede fundet frem, og den er da dejlig at nyde på denne tid af aftenen. Til børnene er danskvand en flot boblende drik, måske med et stænk æblejuice, så den ligner de voksnes. Og så kan der skåles.

Små børn elsker at klæde sig ud…

Hvad enten I er til det helt store nytårsskrud, eller I bare tager en fjollet hat på, så vil ungerne synes, at det er herligt. Det er godt at have traditioner, og med små børn kan I jo starte jeres helt egen nytårstradition. Måske skal I spise i stearinlysets skær, eller I skal spise med pinde denne aften, eller hvad I nu finder på, men vi lover jer, at børn elsker at fjolle og lave sjov med deres forældre.

Raketter og krudt

Går I tur med barnevognen i dagene omkring nytår, så er det en god ide at passe på nytårsraketterne. Frygten - at en af raketterne ryger direkte ind i barnevognen –  er jo ikke helt urealistisk. En ide kan være at finde fluenettet til barnevognen frem af gemmerne eller måske sætte en skærm op foran kalechen. Det beskytter mod vildfarne raketter. Og de lidt større børn kan lige så godt vænne sig til fyrværkeribrillerne, som sikkert bliver en fast bestanddel af nytårsoutfittet. Det er også en god ide at tænke over hvordan I kan forebygge ildebrand, der hvor I bor.


Nogle børn bliver meget forskrækkede over de høje brag fra fyrværkeriet. Den bedste måde du kan berolige dit barn på er ved, at du selv tager det med ro. Du kan måske forsøge at forklare, at det er fyrværkeri, og det ikke er så farligt, når man er inden døre.

Sjovt nytårshalløj for de mindste er:

  • Hatte og udklædning af alle slags i øvrigt
  • Serpentiner, konfetti og tudehorn
  • Boblevand og kransekage
  • Bordbomber
  • Stjernekastere, som man får hjælp til…

HUSK BESKYTTELSESBRILLER TIL ALLE - SMÅ & STORE

 

HUSK - du er rollemodel for dine børn - og for andre børn.

 

Rigtig godt nytår!

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Men du kan ikke forvente, at dit lille barn fx under 2 – 3 år har særlig meget gavn af forklaringen. Det reagerer umiddelbart på at: ”det her virker farligt og ubehageligt, jeg bliver bange”. Så må du beskytte dit barn mod de høje lyde og det tilsyneladende kaotiske sceneri og trække indenfor. Måske skal du også aflede barnet fx ved at læse en bog for det, eller I synger og danser sammen for at bringe opmærksomheden hen på noget helt andet.

 

Du må også huske at beskytte dig selv - og være en god rollemodel for dit barn og andre børn.

Nytårsaften slutter klokken 21:00....

For rigtig mange børn slutter nytårsaften længe inden nytårsklokken falder i slag. Og det kan jo godt være lidt frustrerende, hvis I bare har lyst til at dele dette særlige øjeblik med jeres barn. Men I kan roligt regne med, at jeres barn først deler fornøjelsen, når det nærmer sig de 5 – 6 år. Og har I fået sjove og festlige nytårstraditioner, så oplever barnet jo en rigtig dejlig nytårsaften sammen med de voksne. Og muligheden for at få både børnenytår og voksennytår, den er måske heller ikke så tosset.

 
Læs mere om
 
 
Shop
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk