Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Julegaver - at give og at få...

Det er ikke de sammen ting ved gaverne, som børn i forskellige aldre "tænder på". Indholdet er selvfølgelig væsentligt, men først når barnet har nået en vis alder. Få vores tips i sundhedsplejersken.dk

Gaver ud fra børns forskellige aldre

Et barn på fx 1/2 år vil se på papiret og båndet – og det vil blive fanget af glitter og glimmer. Men det har selvfølgelig ingen som helst idé om, hvad der foregår.


Børn i 1 1/2 – 2 års alderen opdager, at de får “noget nyt”. Og de synes, det er interessant. Men at det er en gave fra mor og far, og hvad det betyder, det er de for små til at forstå. 

Børn i 2 – 3 års alderen begynder at fatte, man kan få en gave – og også at man kan give en gave til en anden. Barnet forstår gavegivning ved de reelle ting, der foregår.

En gave kan være hvad som helst, når man er 4 år

En gave er for barnet et abstrakt begreb, som kan være mange ting. Men at far skal have de nye vanter, vi købte i butikken, de skal pakkes ind osv., det hjælper barnet til at forstå, hvad der kan være i en gave. Men barnet kan fx ofte endnu ikke “holde på en hemmelighed”, og lade være med at fortælle far om vanterne, som er pakket ind og ligger til ham under træet.

Hvor mange gaver kan et lille barn kapere på en gang?

Det er godt at tænke de enkelte børns reaktionsmønstre og modenhed igennem, og så lægge en god plan. Den skal tage hensyn til barnets alder, udvikling og vaner. Umiddelbart vil 1 – 3 gaver være et godt bud til børn op til 2 år. Med flere gaver, så begynder det at blive uoverskueligt for barnet.

 

De ældre børn kan klare flere gaver på én gang. Men for børn i alderen 4-5 år kan det hurtigt blive uoverskueligt.

Høflighed og opdragelse, når man får en gave

Gavegiveri har både en giver og en modtager. Så det er væsentligt, at både den, som giver gaven, får tak... og at barnet får lov til at pakke ud og får tid til at nyde "Jeg har fået en gave, se det der er indeni". Det er jo en spændende proces i sig selv.

Uoverskueligt mange gaver..

Er jeres barn 2–3 år, så kan det være, at far eller mor skal passe på gaven til en anden dag, når barnet har set, hvilken spændende ting, der var bag papir og bånd.

 

Barnet vil med sine præferencer for tingene vise, at måske en enkelt eller to ting kan blive fremme. Så kan det udvalgte legetøj prøves. Resten kan gemmes lidt af vejen, så barnet altid har noget ”nyt legetøj”, du kan tage frem.

 

God juletid og juleaften!

 

 
Læs mere om
 
 
SMS
 
 
Shop
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk