Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

En familie med fjerde barn i vente

Lars og Karen er forældre til Albert på 17 år, Julie på 14 år og Emma på otte år, og snart også til deres fjerde barn. ”Det er bare om at kaste sig ud i det, hvis lysten til mange børn er der. Ikke tænke så meget over det. Alting løser sig,” siger de begge.

Karen tager friskbagte boller ud af ovnen. Lars rører kagedej sammen. Om et par timer skal de holde fødselsdag for Emma, som fylder otte år. Og de skal også lige have dækket bord og alt det andet, der hører med til at forberede fødselsdag for en skoleklasse. Alligevel synes de sagtens, at de kan finde tid til at sætte sig ved langbordet i deres køkken for snakke med en journalist om, hvordan det er at være en familie med mange børn.

 

”Vi har efterhånden, som vi har fået flere børn i familien, lært at tage alting lidt oppe fra og ned. Altså vi skal jo bare holde fødselsdag. Vi skal nok nå at få det hele til at klappe,” siger Karen.

 

Så der er en tilbagelænet stemning i det solrige køkken, hvor Lars og Karen er i vigør med bradepander, skåle og bamsekageformen til fødselsdagskagen. Og snart bliver der ikke bare tre børn i familien, som der skal holdes børnefødselsdag for. Men fire. For Karen er gravid i 27. uge med deres fjerde fælles barn.

Hellere børnerig, end rig

Den nyhed fik Lars og Karen en sjov optakt til at fortælle deres børn. Deres ældste barn, Albert på 17 år, kom en dag for et par måneder siden valsende ind i køkkenet og sagde drillende til Karen og Lars: ”Hvad skal I gøre, når jeg flytter hjemmefra. I kommer da til at kede jer!”. Hvortil Karen tænke: ”Nej Albert, vi kommer ikke til at kede os, for vi skal have et barn mere.” Da vidste hun, at hun var gravid, og hun var tilmed et stykke henne.

Tips fra Lars og Karen:

  • Lad være med at spekulere alt for meget på, om I skal have flere børn. Hvis I har lyst til at få dem, så bare få dem, - I skal nok finde ud af det hele.
  • Hvis I får børn med mange års mellemrum bliver de ældste mere legeonkler end legekammerater til de små. Men de skal nok få glæde af hinanden.
  • Mange års mellem børnene giver jer mere overskud til hvert enkelt barn. Og bedre mulighed for at nyde hvert enkelt barn.
  • Husk at det er utrolig kort tid, at jeres børn er afhængige af jer. Pludselig så er de helst fri for jer.
  • Et godt sexliv kan redde parforholdet fra det meste.

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.

Hvad siger "de store"?

Et par dage efter blev alle tre børn bænket og fik at vide, at de skulle have en søskende mere. Albert på 17 år er lidt forbeholden omkring det. For som han siger: ”Jeg kommer jo ikke til at vokse op sammen med ham. Julie på 14 år siger bare: ”Juhu”. Og Emma har til en begyndelse bare været okay med det - men det har hjulpet, at der er en veninde i hendes klasse, som også skal til at være storesøster. Så det går de to op i sammen. Men Emmas glæde vokser også i takt med, at Karens gravide mave vokser. For så bliver til at forstå for Emma. Og hun bliver hele tiden mere forventningsfuld.  Men fælles for alle tre børn er, at de er stolte over, at de har en stor familie, og at den nu bliver endnu større. Det er lidt sejt, synes de.

 

Karen og Lars kommer begge ud af søskendeflokke på fire børn. De synes selv, at det er skønt med store familier. De ses utroligt meget med deres egne søskende. Og de har altid selv forestillet sig, at de selvfølgelig skulle have mange børn.

 

Lars: ”Jeg kan godt lide store familier. Så da Karen gerne ville have et fjerde barn, var jeg helt med på den.” Karen: ”Det er så stort med børn. Det er det eneste, der rigtig tæller. Den eneste rigtige rigdom. Nogle har sagt til mig: ”Hold kæft, jeg orkede det ikke, men hvor er jeg misundelig. Andre har været direkte negative: ”Hvorfor vil I have flere? Nu går det jo lige så godt. Og så skal i til alt det småbørnshalløj igen!”


Lars: ”Der er jo dem, der kun vil have ét barn. Nogle gange lyder de, som om det er en gene at have børn. Som om børn er noget, der forhindrer dem i at leve det liv, som de gerne vil. Jeg elsker at have børn. Og at følge dem gennem deres opvækst opvejer for mig fuldstændig, at der bliver mindre tid til sådan noget som fritidsinteresser og rejser.” Karen: ”Ja, det er så livsbekræftende og skide sjovt at have børn.”

Små børn igen

Da Lars og Karen har fået børn med mellemrum på tre, fem og nu otte år, har de altid haft små børn i huset. Lars: ”Vi har altid haft små børn.” Karen: ”Ja, vi bliver ved med at skyde os selv i foden med de der små børn.... Ej, jeg synes, at det er vidunderligt med små børn i huset. Faktisk er de er nok mere mit behov end Lars'. Lars: ”Jeg glæder mig nu.”

 

Karen: ”Jeg lover jo guld og grønne skove, når jeg gerne vil være gravid...” Lars: ”Men når det så kommer til stykket...”Lars og Karen griner lidt. Men så bliver de alvorlige igen. Karen: ”Det kan være outstanding hårdt at have små børn. Fysisk hårdt. Ikke at få sin nattesøvn. Og bare det at amme kan let tage halvanden time.” Lars: ”Så det bliver hårdt. Det gør det jo. Men det går over. Så snart børn er to-tre år, sover om natten og forhåbentlig holder sig nogenlunde sygdomsfrie, er det ikke længere så hårdt. Og så griner man jo hele tiden, fordi de laver så mange sjove ting.” Lars er meget fortrøstningsfuld: ”Jeg synes, at det er så sjovt at følge dem. Og jeg er ligeglad, om jeg kan sidde og læse i en bog i et sommerhus, eller om jeg skal kigge efter en et-årig, der drøner rundt på græsplænen. Det er lige skønt.” Lars: ”I virkeligheden er det så utrolig kort, at de er afhængige af én. Og pludselig så er de helst fri. Det er et blink med øjet.”

Hårdt at gå fra ét til to børn

Lars og Karen syntes, at det var krævende at gå fra ét til to børn. Ikke fra to til tre. Og de regner heller ikke med, at det bliver slemt at gå fra tre til fire. Karen: ”Vi er jo allerede en stor børnefamilie, og de store kan selv, og de kan hjælpe til. Og det der gjorde det så sejt, da vi gik fra ét til to børn var mest, at det også var en tid med lidt tid, meget stress og ikke så mange penge.” Karen var dengang ansat på fuldtid i reklamebranchen og læste samtidig til merkonom og korrespondent. Lars kæmpede med at finde arbejde nok som pilot. Og Albert havde nogle lange dage i institution. Karen: ”Det var den hårdeste periode nogensinde.” Lars: ”Det var nogle hårde år, hvor børneræs og karriere ramlede sammen.”
Karen: ”Og vi var ved at drukne i praktiske gøremål.”

Karen fik galdesten.

Da Lars fik et vellønnet fast job som pilot, trak hun derfor stikket ud og læste til sygeplejerske med et løfte til sig selv om kun at skulle arbejde på deltid. Karen: ”Hvis vi havde skulle blive ved med at kæmpe sådan med vores arbejdsliv, så havde vi kun fået to børn. Lars: ”Ja, det kræver overskud at få mange børn. Men det overskud fik de, for nu blev der bedre tid, mindre stress og flere penge. Og så kom Emma til.  

 

                                Mange børn er en rigdom 

 

Alligevel er Lars og Karen enige om, at hvis lysten til mange børn er der, så er det bare med at få dem.
Lars: ”Bare gør det og find ud af det bagefter.” Karen: ”Ja, det er bare om at kaste sig ud i det, hvis lysten til mange børn er der. Ikke tænke så meget over det. For alting løser sig.” Men, påpeger de, så må man være indstillet på, at for at alting løser sig, så skal der måske efterfølgende laves om på, fx hvor meget tid man kan bruge på karriere eller fritidsinteresser. I dag har Lars stadig sit faste job som pilot, og Karen har et deltidsjob på dagkirurgisk på Gentofte Hospital.

Sammenhold

Lars og Karen er begge 43 år. De har været kærester, siden de var 19 år. Men de har ikke ”siddet lårene af hinanden” igennem de efterhånden mange års samliv. Og det tror de, er en vigtig ingrediens i deres opskrift på at kunne holde sammen. At Lars er pilot betyder, at han er væk hjemmefra i flere dage af gangen, men også hjemme i flere dage af gangen. Karen: ”Så, hvad kan jeg sige... Gift jer med en pilot! Det er godt at være væk fra hinanden. Da jeg var yngre var jeg pissemisundelig på andre familier, hvor de hele tiden kunne spise sammen. Men nu tænker jeg, at det er meget godt for os. For når Lars er væk i flere dage, og han skal overnatte på hoteller i udlandet mellem flyveturene, så får han tid til sig selv, sin golf eller gymnastik. Og når han så er hjemme i flere dage, så er han ekstremt meget på, og så får jeg meget frihed.”

 

Men de to har da haft deres konflikter og kriser igennem årene: Karen: ”Men vi har besluttet at ville hinanden.” Lars: ”Det er enormt vigtigt at ville hinanden og den familie, som man skaber sammen.”

Men det kræver en indsats. Og nogle gange så skændes de, så det brager. Så græder Emma og spørger, om de skal skilles. Men det skal de ikke. Lars og Karen gemmer bare ikke deres kontroverser til deres børn sover. De tager dem her og nu. Karen: ”Min bror siger: ”I er jo kunstnere.” Han synes, at det er så beundringsværdigt, at vi kan blive ved med at finde ud af det.  Karen: ”Det gælder om at have et godt sexliv. Det kan redde parforholdet fra det meste.”

Aldersforskel mellem søskende

Karen: ”Jeg ville gerne have haft, at der var mindre aldersforskel mellem børnene. For så ville de få børn samtidig senere i livet. Men på den anden side, så har det givet os mere tid til hvert barn.”
Lars: ”Jeg synes, at det har været helt fint på den måde.” Karen: ”Ja, vi har store børn, som ikke bare kan selv, men som også kan hjælpe til, og som sagtens kan forstå, at nu er mor eller far lige travle med baby. Det er i det hele taget ret nemt med store børn. De hjælper mere, end de er til besvær.” Karen: ”Det gode er også, at når aldersforskellen er så stor, så er det håbløst umuligt at konkurrere.

 

Der bliver ikke noget med, at de små søskende prøver at leve op til de store, de kommer kun til at se op til dem.” Lars: ”Hvis børn kommer for tæt på hinanden, så bliver de let som hund og kat, hvis ikke forældrene er virkelig gode til at fordele deres opmærksomhed ligeligt. Karen: ”Til gengæld har de ikke så meget leg ud af hinanden som børn, når de kommer langt fra hinanden. Men som voksne kan de få stor glæde af hinanden. Jeg er fx tættest med den af mine brødre, som jeg er længst fra i alder.” Og som både Lars og Karen pointerer: For dem selv betyder det, at de har børn hele livet. Og det synes de er skønt.

 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk