Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Femte generation i en slægt af landmænd

Lige siden Anders var én måned gammel, har han været med sin far ude og køre traktor. ”Så sad han i sin autostol i førerhuset sammen med mig,” erindrer hans far. Nu er Anders fem år, og han er stadig med. Og han kan selv styre rattet, men endnu ikke nå pedalerne.

Anders er femte generation i en slægt af landmænd. Han er født og opvokset på et landbrug i Dannemare på Lolland, som er gået i arv fra tipoldefar til oldefar til farfar til far. Og han er ikke i tvivl. Han vil også være landmand. Det vil hans far også gerne have, at han bliver.
”Det er ikke en lov, det er heller ikke en pligt, men det er en forhåbning,” siger Henrik Engberg Nielsen på 36 år, der er far til Anders.

Anders’ mor hedder Diddi Høj Nielsen. Hun er 31 år. Anders er Henrik og Diddis fælles barn. Derudover tæller familien to halvsøskende til Anders. En storesøster på 13 år. Hun hedder Camilla. Og en storebror på 11 år. Han hedder Daniel. Daniel bor hos sin far i hverdagene, men er hos Henrik og Diddi hver anden weekend og i ferier. Camilla og Daniel er Diddis børn fra tidligere forhold.

Fodboldspiller i gråd

Camilla og Daniel har, ligesom Anders, taget livet på landbruget til sig. Så Camilla og Daniel kan både køre traktor og rendegraver. Men Anders er den af de tre børn, som higer mest efter at være med i alt, hvad der sker på stedet.

For ganske nylig spillede Anders fodbold sammen med Camilla og Daniel.
”Ej, hvor er du godt til at spille fodbold. Du skal da være fodboldspiller, når du bliver stor,” havde Anders’ to store søskende sagt til ham - hvorpå han brød grædende sammen.
”Hvorfor græder du?”, spurgte de forundret.
”Jeg vil ikke være fodboldspiller. Jeg vil være landmand ligesom far,” svarede han.

For sådan er det med Anders. Han elsker livet på landbruget. Og han vil være ligesom far. Hvis han selv kunne få lov til at vælge, ville han ofte vælge at blive hjemme på gården med sin far frem for at skulle i børnehave.
”Han minder mig meget om mig selv som barn. Jeg ville også hellere være med i marken, end jeg ville skrive stil,” siger Henrik.
”Især i den sidste måneds tid har han virkelig plaget meget for at blive hjemme: ”Jeg vil ikke i børnehave. Jeg vil blive hjemme, siger han”. Men vi holder på, at han skal af sted i børnehave og lege med de andre børn,” siger Diddi.

Og Anders’ interesse for landbruget afspejler sig også i legene i børnehaven.
”Vi får at vide af pædagogerne, at han leger landmand. Han leger traktorfører, graver grus, harver, pløjer og henter gødning. Alt det far laver,” siger Diddi.
Og det samme sker i legene derhjemme.
”I dag har han ligget og kørt rundt i haven på sin pedaltraktor med en rive bagefter sig, siger Diddi.
”Han er også meget opfindsom. Han finder noget, som han leger er frontvægte, som han kan sætte foran, hvis nu han leger, at han kører med et tungt læs. Ligesom jeg gør på traktoren, når der er tungt læs på,” siger Henrik.

Hele familien hjælper til

Men uanset at der er forskel på intensiteten i Anders, Camillas og Daniels interesse for landbruget, så præger det alle tre børns opvækst, at de vokser op på et landbrug. For når der er hektar på hektar af kartoffel- og roemarker, en grusgrav, et ’put and take’ ørred-fiskeri, samt en stor køkken- og frugthave og en flok heste at passe, og så indebærer det, at hele familien hjælper til.

”Alle børnene er som regel flinke til at hjælpe til. Og nogle gange får de en lille skilling for det. Her falder tingene aldrig ned i lommerne af sig selv. Man skal lave lidt og hjælpe til,” siger Henrik.

Så det gør alle i familien, både når der skal samles sten og fjernes ukrudt på markerne, plukkes bær i haven, luges i køkkenhaven, sorteres og pakkes kartofler, fodres heste, graves grus eller lejes fiskestænger ud til fiskere.

”Jeg synes, at det skaber et godt sammenhold i familien, at vi alle hjælper hinanden. Nogle gange kan jeg selvfølgelig godt have det sådan, at jeg hellere vil ud og ride en tur. Og børnene gider heller ikke altid. Men tingene skal jo gøres, og når først vi er i gang sammen, er det jo hyggeligt,” siger Diddi.

 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.

Vejret og årstiderne styrer

Som noget særegent ved livet på landbruget, så styrer vind og vejr, hvornår der skal arbejdes, og hvornår der kan holdes fri. Hvornår der er meget travlt, og hvornår der er mindre travlt. Det betyder, at det afhænger af vind og vejr, hvornår familien kan samles eller slappe af.
”Det gælder om at lave arbejdet, når vejret tillader det, og så holde fri på andre tidspunkter,” siger Henrik.
Det er fx kun, fordi det regner og tordner, at Henrik denne aften har kunnet slå sig ned ved køkkenbordet sammen med Diddi for at være til interviewet om familielivet på et landbrug. I stedet for at skulle sætte sig ud i sin traktor.

Også så- og høst-tid, der hører til årets mest travle tidspunkter, styrer, hvornår der skal arbejdes, og hvor der kan holdes fri. På det tidspunkt, hvor de fleste andre familier holder sommerferie og tager ud og rejser, er der her så stor aktivitet, at Henrik ikke har tid til at komme ind fra marken for at spise aftensmad.
”Der går jeg ud i marken til ham med en madpakke eller noget aftensmad i tupperware,” siger Diddi.

Men det er alligevel en hyggelig tid, synes hun. For der træder hele familien, Henriks forældre og brødre, til og hjælper – både i markerne og med madlavningen til hele flokken. Så Diddi bliver langt fra alene med det hele af, at Henrik sidder fast i traktoren under høsten.

Og de kommer da også til stranden og bade på de varme sommerdage. Uanset høsttid.
”Men vi ligger der aldrig hele dagen. Vi kører derned, bader og så hjem og arbejde  igen,” siger Diddi.
Altid i vigør
Henrik, Diddi og børnene er næsten altid i vigør. Bortset fra i så- og høsttid prøver de dog at holde weekenderne fri. Så tager de måske ind til byen for at handle lidt, kigge på tøj eller spise en is. Eller de gør, hvad de hver især interesserer sig for: Daniel fisker lidt eller cykler en tur, Anders har måske legekammerater på besøg, Diddi rider en tur, Henrik går på jagt, når det er den tid på året, og Camilla ses med veninder.

”Men vi bruger også meget af vores fritid i hverdagene og weekenderne på at ordne og gøre ved herhjemme. Blandt andet med at passe køkkenhaven, plukke bær, lave saft, marmelade og sylte rødbeder. Vi er stort set selvforsynende,” siger Diddi.

”Man kan jo godt holde fri, selv om man laver noget,” siger Henrik. Og der er da også tit en maskine eller noget, som lige trænger til en kærlig hånd. Så kan man jo lige så godt ordne den, hvis der lige er tid til det, mener han.

Hverdagen

Men familien oplever en stor frihed i, at Henrik ikke skal møde på klokkeslæt hver morgen.
”Vi er privilegerede med, vi ikke alle skal skynde os ud af døren for at være et eller andet sted til et bestemt tidspunkt,” siger Diddi.
Det betyder nemlig, at Diddi kun skal tænke på at få sig selv ud af døren til tiden.

Diddi læser til pædagog, og hun skal derfor være enten på seminariet eller på sit praktiksted på klokkeslæt. Camilla går i folkeskolen og finder selv ud af det med skolebussen. Daniel er hos sin far i hverdagene. Henrik kan tage det afslappet og aflevere Anders i børnehaven uden at skulle skynde sig af sted.

Og eftermiddagene er også rolige. For Diddi har tidligt fri og kan hente Anders ved to-tre-tiden. Der er heller aldrig noget med at komme hjem til et tomt hus for Camilla om eftermiddagen. Og når Diddi snart bliver færdig som pædagog, er det planen, at hun skal nøjes med finde sig en stilling på 20 timer. For der er brug for hendes hjælp i landbruget. Så det med eftermiddagene hjemme kommer til at bestå.

”Nogle gange spørger Anders’ legekammerater mig, hvorfor jeg henter Anders så tidligt. Men jeg bruger ikke tiden herhjemme uden børnene. Jeg inddrager dem i stedet for i det, som jeg laver. Om det så er at lægge tøj sammen, gøre rent, lave mad eller ordne ved hestene,” siger Diddi.
Og hvis de ikke gider være med, så er de som regel gode til at lege og finde på selv, oplever både Henrik og Diddi.

Fritid

Ulempen ved at bo ude på landet er, at der er langt til børnenes fritidsinteresser, påpeger Henrik.
”Men heldigvis er vi gode til at lave kørselsordninger med de andre familier i området, hvor vi hjælper hinanden med at fragte børnene til og fra,” siger Diddi.
Men ellers oplever de kun fordele ved livet på et landbrug.
”Det giver nogle gode rammer om et familieliv, mener de.


Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk