Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Lille Lukas i det store udland

Små børn får store udfordringer, når de tager af sted med far og mor for at bo i udlandet, men de kommer hjem meget stærkere og meget klogere, end da de tog af sted.

Jeg kæmpede imod med næb og klør, da min mand første gang foreslog, at hele familien skulle tage til Mellemøsten i et år. Vi har to små lyshårede børn, som på det tidspunkt var hhv. 1 og 3 år. NIX – de skulle ikke til et land, hvor de ikke kunne sproget, og hvor deres små lyshårede hoveder ville stikke op som fyrtårne i gadebilledet. De hører ikke til de mest udadvendte børn, og jeg var bange for, at opmærksomheden ville blive for meget, at de ville savne venner og familie, og at de skulle blive ensomme og kede af det.


Heldigvis blev min mand ved, og for 3 måneder siden kom vi hjem fra det mest fantastiske år i Damaskus! Lukas var 4, da vi tog af sted, og Anemone var 2.

 

to drenge der leger

Det er vigtigt at finde nye legekammerater. 

Venner og voksentid

Jeg blev hurtigt klar over, at den romantiske forestilling om os 3 sammen 24-7 ikke holdt i længden. De havde brug for nogle jævnaldrende legekammerater. Og jeg havde brug for lidt voksentid. Jeg måtte finde en børnehave til dem.

”Jeg kan ikke forstå, hvad de siger!”

Vi endte, efter at have søgt i stykke tid, i Rainbow Learning Center, en syrisk børnehave, hvor al kommunikation foregår på engelsk. Derfor er der også en del udlændinge.

 

Indkøringen foregik på samme måde som i en dansk børnehave: første dag - ned at kigge, anden dag - være der lidt længere tid og deltage i legen (med mor på sidelinjen), tredje dag - efterlades en times tid alene, og så i gang med med hverdagen. Derefter startede udfordringerne. Der er ingen, der synes, det er skønt at blive efterladt et fremmed sted, hos nogen, man ikke kender og ikke kan kommunikere med! Heller ikke mine børn.  

 

Anemone på 2 tog det relativt roligt. I den alder er sprog ikke så vigtigt. Men Lukas græd som pisket, når jeg gik min vej. ”Jeg kan ikke forstå, hvad de siger til mig!” var hans første udmelding.

Børn i udlandet har ikke bedst af at blive hjemme hos mor. Både mor og børn har godt af jævnaldrende selskab. Sørg for, at du er den trygge base, de altid kan vende tilbage til i deres nye og anderledes hverdag, og send dem så af sted til nye udfordringer i børnehøjde. De vil elske dig for det!

 
 

Det var hårdt for lille Lukas, men han tog udfordringen op. Læs mere om, hvordan han overvandt sprogbarieren og kastede sig ud i en ny kosmopolitisk tilværelse.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk