Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Tal med dine børn om terror, flygtninge og katastrofer

– og sørg for at de mindste børn forskånes for nyhederne. Der er krig og brændpunkter tæt på, naturkatastrofer, krige og ulykker i Danmark eller i den store verden. Dine børn opfatter dem, så få her vores og Børnerådets bedste råd til forældre, om hvordan du kan forholde dig.

Man kan og skal ikke skjule for børn, at der er krige i verden, terror eller alvorlige naturkatastrofer. De kan ikke undgå at høre, at  nogle eller mange er flygtede eller døde – det ved de allerfleste børn allerede. Det er i stedet vigtigt at hjælpe børn med at fordøje og bearbejde de indtryk, de får. Det gør du blandt andet ved at lytte til dem og forklare, hvad der sker, og hvorfor det sker. Meldingerne skal være enkle og konkrete og uden for mange detaljer. Og er det muligt at hjælpe fx ved indsamlinger eller gennem organisationer. Så kan du lade dine børn være aktivt med.

Børn har ret til information - og omsorg

Børn har både behov for og ret til information om, hvad der sker. Men børn har samtidig krav på beskyttelse og omsorg. Det er de voksne, der er omsorgspersoner for børnene. Og det er dem, der skal vurdere, hvad det enkelte barn eller gruppen af børn har brug for mht. snak og forklaringer. Børn fra 6-års-alderen og et godt stykke ind i skolealderen er typisk dem, der har mest brug for at snakke med voksne om, hvad det er, der foregår.

 

Også mindre børn opsnapper mange informationer, derfor skal du også være opmærksom på dit barn, som endnu ikke har nået 5-6 års alderen. Fra 3-4 år kan børn godt fornemme fx, når tv og radio kører, at der er sket noget uhyggeligt. Luk for kommunikationsmidlerne, hvis du kan. Og hold dig opdateret via smartphone eller andet, som børnene ikke behøver at deltage i.

Myter er værre end fakta 

Børn fra 4-5 år bruger en stor del af deres tid sammen med andre børn, og fantasien løber lettere løbsk, hvis børnene ikke har en voksen sparringspartner. Myter kan let give anledning til større frygt end fakta.

Tal sammen om flygtninge, krig og  katastrofer - hvis børnene selv spørger

Nogle børn vil spørge meget til hvadder er sket og til udviklingen, og de vil være interesserede og bekymrede. Vær åben over for børnenes spørgsmål, svar ærligt på en måde, der er tilpasset barnets alder. Andre børn interesserer sig ikke for krige og ulykker. Hav antennerne ude og vurder behovet for en snak. Pres ikke problemstillinger ned over hovedet på børn. Børn har lov til at være børn.

Fortæl at katastrofen ikke foregår LIGE her

Børn skal beroliges med, at de ikke er i fare. Forklar de større børn hvor krigen, terroren eller  katastrofen har fundet sted (vis fx på et landkort eller en globus), og fortæl at det ikke er HER, men atdet er langt væk, og at der ikke er udsigt til fare. Fortæl, at der er mange voksne, der hjælper dem der erkede af det, de hjemløse, krigsofre mv. og de sårede får hjælp med husly, mad og lægehjælp. Fortæl, at der er voksne, der arbejder på at gøre skaderne så små som mulige – også hvis problemerne udvikler sig i andre dele af verden fx i de Arabiske lande, i Mellemøsten og andre brændpunkter med uro.

Se tv-nyheder sammen med børnene

Helt små børn, der ikke umiddelbart forstår indholdet, skal ikke se nyheder i tv. Lyde, billeder og voksne egne reaktioner kan virke voldsomt på dem - så lad aldrig bare tv'et køre. Se nyhederne sammen med de større børn, der selv viser interesse. Sæt god tid af, så I også kan tale om, hvad I ser.

 

Kilder:

Børnerådets hjemmeside: www.brd.dk

Pressemeddelse 14. november 2015.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk