Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Soldaternes børn

Læs her hvordan børn beskytter deres forældre og hvor vigtigt det er, at man hjælper sine børn med at tale om det, der er svært

Når far vender hjem fra krigsområder, kan der komme ændringer i familien. Han trækker sig fra kontakt psykisk eller fysisk og involverer sig ikke, som han plejer. Eller hans tålmodighed er blevet mindre. Barnet oplever, at far er blevet ’en anden’. Eller der kommer problemer mellem far og mor, som barnet ikke forstår. Mange forældre tror, de kan skjule ændringerne for deres børn. De regner måske med, at det nok bare er en overgang.

 

Ting man ikke kan spørge om 

Børn føler, at det, de ikke forstår, handler om dem selv, måske at deres far ikke kan li dem mere, de tror, at forældrene skal skilles eller at der er hændt noget helt andet under udstationeringen, end der er i virkeligheden. De oplever, at der er noget, man ikke taler om i familien. Vi kender det fra andre ’familiehemmeligheder’: Børn, der er døde, far, der har været i fængsel eller mor, der har brystkræft.

 

 

 Børn og sammenhold

Børn har behov for at vide besked - uanset alder

Barnet skåner forældrene

Børn vil ikke gøre deres forældre kede af det. Så de spørger ikke om det, der kan være svært. I stedet kan de forsøge at være søde og ’lægge et lag vat’ omkring den voksne, fordi det er synd for ham. Barnet kan på den måde komme til at påtage sig et voksent ansvar for at alle i familien skal være glade. Og barnets egne problemer bliver skjulte. Disse reaktioner kender vi fra tidligere f.eks. hos børn af krigsfanger under Anden Verdenskrig.

Tænk på at

  • Børn kan mærke, når der er problemer
  • Nogle børn reagerer ved at blive ekstra artige og tilpassede
  • Børn skal ikke gå med deres problemer alene
  • Børn har brug for, at de voksne taler om det svære
  • Fortæl kun det, der passer til barnets alder og udvikling
 .

Der skal ord på

Selv om det er fantastisk svært, er det nødvendigt med åbenhed, som passer til barnets alder. Lige som når I taler med barnet om sex. Der fortæller I også kun det, barnet kan magte og forstå. Hvis I selv af og til snakker om udstationeringen, er det en opfordring til at turde spørge. Det er også godt at spørge barnet, hvad han tænker om dengang far var rejst. Det barnet tænker på før, under og lige efter udstationeringen ændrer sig som han udvikler sig. Selv om barnet er spædt, eller ikke født endnu, vil han senere spekulere på, hvad der hændte for far i Afghanistan.

 

Kilde: 

Kronik i Kristeligt Dagblad: Traumevandring. 1. 2. 2014.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk