Besøg våres webshop
Tema om Familie
Tema om Familie
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

På ferie hos bedsterne

Nu nærmer ferietiden sig, og for en hel hær af bedstemødre og -fædre betyder det kortere eller længerevarende besøg af glade og livlige børnebørn. Her kan du læse lidt om, hvad I får ud af at være sammen, og hvad I kan lave.

Ding dong! Dørklokken ringer. Du åbner, og der i døråbningen står lille Emilie på 5, glad og forventningsfuld. Hun skal nemlig på ferie hos mormor! Dette bliver virkelighed for tusindvis af danske bedsteforældre i løbet af den næste måneds tid. Dit ellers ryddelige stuegulv vil for en tid blive omdannet til en landingsbane for Lego Star Wars rumskibe eller hjem for en veritabel hær af Little Pet Shop-figurer. Der dukker en interimistisk pusleplads op på kommoden og ”Ostehapserne” holder deres indtog i køleskabet. I et par dage vil dit hjem genlyde af latter og gråd blandet med Pippis og Emils stemmer, når alle trænger til en pause, og dvd’en træder hjælpende til som afslappende babysitter.

 

Samvær med Bedste er ikke bare godt, men også vigtigt

At børnebørn sætter stor pris på samværet med deres bedsteforældre, er der ingen tvivl om. Hos bedsteforældrene bliver de elsket og accepteret for det, de er, og bedsteforældre giver ofte udtryk for, at deres børnebørn er noget helt specielt. Hos bedsteforældrene er der et frirum, hvor der er mere tid, hvor de ikke skal leve op til så mange krav, og hvor der ofte ikke er så mange regler. Derudover kan det være et sted, hvor barnet kan komme af med sine frustrationer, hvis mor eller far ikke lige opfører sig, som barnet gerne vil have.

Ud over den umiddelbare tilfredsstillelse ved at være sammen med bedsteforældre, viser det sig også, at børn, som har jævnlig positiv kontakt med bedsteforældregenerationen , ikke er så bange for at blive gamle, som børn, der ikke har den samme kontakt.

 

"Man ser ofte, at en kvinde er bedre til at være bedstemor end til at være mor. Over for sine børnebørn er hun simpelthen sødere, mere overbærende og mindre krævende, end hun var over for sine egne børn. Det er der for så vidt ikke er noget mærkeligt i, for det er nu engang lettere at elske et barn, når man ikke har det daglige ansvar for ham eller hende. Derfor oplever mange mormødre, at de får et helt særligt forhold til deres børnebørn. De kan være sammen med deres børnebørn, når de har overskud til det - et overskud, der bunder i ren kærlighed."

 

Citat fra Mormor - din datter er blevet mor af Marion Thorning

 

Den evige dårlige samvittighed

Dårlig samvittighed er kvindens lod - og det ændrer sig ikke, fordi man bliver bedstemor. Mange bedstemødre har dårlig samvittighed over, at de ikke tilbringer nok tid sammen med deres børnebørn. Mindre børn har en helt anden tidsopfattelse og opfatter ofte ikke, hvor lang tid, der går, mellem de ser deres bedsteforældre, så prøv at droppe den dårlige samvittighed, og sørg i stedet for at være 100 % til stede, når du er sammen med dit barnebarn.

Med børn er der kontant afregning ved ”Kasse 1”. Nærvær, tilstedeværelse og kærlighed betales tilbage med, troskab og stor hengivenhed. Det vil dog være løgn at påstå, at eksponering ikke betyder noget. Jo mere du er sammen med dit barn, jo større fortrolighed opnår du, men kvaliteten af samværet er vigtigere, så slap af med den dårlige samvittighed, men tag alligevel et ekstra kig i kalenderen, måske kan du godt vente en dag med at vaske gardiner, og så tage en tur i skoven med Agnes i stedet for.

 

Kilde: Marion Thorning, Mormor - din datter er blevet mor, Frydenlund 2009.

 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.

 

Hvis du kan bruge lidt inspiration til gode ferieaktiviteter for dig og dine børnebørn, så læs hvad tre bedstemødre og en bedstefar byder ind med hér

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk