Besøg våres webshop
Tema om Børn
Tema om Børn
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Amning af to babyer - de er på krigsstien om natten

Det var ikke helt nemt i de første nætter. Louise ville gerne amme i stereo, og de små krokodiller ville hellere køre soloræs. Ting tager tid...

Og hold op, hvor var det godt, at vi ikke fik annonceret hjemrejsen til Ellen. For sent mandag aften allierede de to små sig med hinanden, indgik en pagt om ikke at følges ad hverken med søvn eller spisning (som de ellers så småt havde vist tegn på) og iførte sig fuld kampuniform. Pyha!

 

Omkring klokken et om natten var jeg allerede helt ude i torvene og grædefærdig. Jeg troede, at alt var gået tabt. Jeg kunne slet ikke holde til den slags krigsføring. Vi kaldte på en jordemoder. Hun sagde at det var helt ok, vi skulle bare tage den med ro, og forsøge at følge tvillingerne, så skulle det nok gå. Vi forsøgte, men når man skal op af sengen så snart man har lagt sig, går der ikke lang tid, før man er ude i torvene… igen! Så den løsning bar ingen frugt.  

Det rigtige råd fra en rolig jordemoder

Det gjorde til gengæld næste SOS-opkald. Ind ad døren kom en glad og rolig jordemoder, der vidste præcis, hvordan vi skulle give de krigsførende babyer bredside. Når én af dem meldte sig på banen, var det bare om at fiske begge op af vuggen, hive alt tøjet af dem, skifte dem og så ellers håbe på, at den sekvens havde vækket dem tilpas meget til, at de lige kunne samle sig om en lille amning.

 

Hvis den ene (eller begge) begyndte på deres stærkeste modtræk, at sove, var det bare om at kilde dem i hænder, på lår og på maven. Og det hele hjalp! Det var lidt af en opgave, men den virkede. De to gav hurtigt op, brød deres pagt og fulgtes ad.  

Hjemme igen

Den slags råd tager man naturligvis imod med glæde, og når man så kommer hjem, omformulerer man dem, så de passer til ens egen lille familie. Det betød for os, at om natten (hvor min mand, Tommy, tog vagten) gjorde han kun lige det, der var nødvendigt for at vække dem, men heller ikke mere.

 

Heldigvis var mine to små babyer hurtige til kun at vågne én gang om natten. Jeg tror faktisk, at det startede allerede, da vi kom hjem. Derfor betød det blot en enkelt opvågning om natten, hvor der skulle kæmpes en lille kamp hver gang. Blev der fra tvillingernes side gjort forsøg på en ny alliance, blev de mødt med et fælles modangreb fra deres forældre.

 

Vibeke Samberg, sundhedsplejerske, skriver om hvordan amningen kan komme i gang - set fra en sundhedsplejerskes side.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk