Besøg våres webshop
Tema om Børn
Tema om Børn
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Start skoletiden godt

Det er spændende at skulle begynde i skolen. Og næsten alle børn og forældre ser frem til det nye, der skal ske. Det er nu fra helt forskellige perspektiver. En god start kommer ikke altid helt af sig selv.

Hvad glæder dit barn sig mon allermest til?

Ja, det ved du måske ikke helt. Og det vil også være helt forskelligt, hvor meget dit barn selv ved om at begynde i børnehaveklasen. I mange børnehaver og skoler arbejder fagfolkene sammen, og har for længst involveret børnene. Derfor kender nogle børn allerede en hel del til skolen. De har måske også været på besøg, og de kender deres vigtigste lærere. Er der en SFO, så er de måske begyndt for længst (inden sommerferien) i den. Og I forældre har sikkert været til forældremøde, og der er I blevet forberedt på, hvad der skal ske. Men nu nærmer tiden sig, og spændingen stiger.

 

Du skulle prøve at spørge dit barn, hvis I har en stille stund sammen. "Hvad glæder du dig mest til, nu du snart skal i skole?". Det er altid interessant og sjovt at få en forklaring med barnets egne ord.  Måske er det skolegården, eller en detalje, som barnet har lagt  særligt mærke til, da det var på besøg i skolen - eller måske noget helt andet - noget i penalhuset, eller at få en ny slags madpakke... 

Sammenligning med din egen skoletid kommer nok til kort.

Helt ubevidst kan I forældre komme til at tro, at jeres egen skolegang måske vil ligne den, jeres barn ser ud til at få. Men det er muligvis slet ikke såden.

 

Især er der god grund til, at I tænker over det, hvis I eller bare en af jer havde det svært med skolen - eller hvis det var en usædvanlig og særlig dejlig skole, som kan være svær at leve op til for den skole, som jeres barn begynder på. Har I dårlige erfaringer, så er det på tide at I prøver at få gjort op med dem. Ellers kan det ske, at I indirekte kommer til at overføre et negativt syn på skolen, selvom det ikke er meningen.

Tid til eftertanke:

  • Din egen skoletid og begyndelsen kan du sikkert huske. Fortæl om de gode og sjove oplevelser for dit barn - du kan måske begrænse dig - fokus på dit barn!
  • Har du dårlige erfaringer, så del dem med andre voksne - og hvis du har tillid og et godt forhold til dit barns lærer, så kan du måske drøfte noget af dine erfaringer med ham/hende
  • Find ud af om dit barn har urealistiske og meget høje forventninger. De kan være svære at leve op til, og det kan give unødige skuffelser. Pas også på med om du kommer til at pace barnet - børn udvikler sig forskelligt
  • Brug situationen til sammenhold og nysgerrighed i jeres familie. Det kan måske betyde involvering af bedsteforældre, naboer eller venner, hvis I har brug for assistance
  • Hvis I oplever problemer, er det rigtig klogt at tale om bekymringerne med de voksne, som er omkring jeres barn.

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.

Det er nu, at de sidste praktiske ting lige skal på plads

Det er dejligt for alle, hvis der er høj grad af sikkerhed på situationen. At I ved hvordan skolevejen kan blive bedst muligt, om der er andre børn, som jeres barn kan gå sammen med.  Måske kan I lave en fælles følgeordning, hvor børnene kan gå sammen med bare en voksen. Så får børnene rørt sig lidt, inden de skal hen og sidde mere stille.

 

Det fremmer faktisk indlæring at bruge kroppen. Og I sparer på bilen, hvis det ellers var den, der skulle transportere. Og det kan være rigtig fornuftigt, at I i det hele taget har tænkt jeres barns dag igennem, når nu skolen går i gang. Der kan også være noget med mødetider, og hentning og bringning om eftermiddagen, som lige skal planlægges færdigt i detaljer.

 

      Snørebånd kan være genstridige 

Nu kan jeg selv....

 

 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk