Forberedelse er en fordel.
Inden dit barn rigtig er kommet i gang på institutionen, i dagplejen eller skolen, kan du undersøge, hvordan dit barn får mad, mens det er væk hjemmefra. Bliver der lavet mad til børnene, eller skal I selv have mad og mellemmåltider med? Uanset hvad der er planlagt, så er det godt at vide, at dit barn får, hvad det har behov for i løbet af dagen.
Morgenmad hjemmefra som en solid bund, er det bedste du selv kan sørge for, inden dit barn skal af sted. Og kan morgenmåltidet blive et tidspunkt, hvor en stor del af familien er samlet. så er det en rigtig god begyndelse for en dag. Har du et barn i:
Dagpleje/vuggestue – kan du se efter, om der tilbydes 2 mellemmåltider (med frugt/brød) formiddag og eftermiddag samt frokost. Vand eller mælk, der passer til barnets alder.
Daginstitution/skole – Kan du se efter at der tilbydes frokost og muligheder for mellemmåltider, når barnet er sultent eller tørstigt. At der er mælk/vand, når barnet ønsker det.
Hvis dagtilbuddet tilbyder al maden – er den så sund? Varieret? Og gør maden barnet glad for sund mad?
Hvis du selv skal sørge for maden – kan den så leve op til de samme kendetegn? Og er det muligt at få maden på køl?
En festlig dag
I nogle dagtilbud og hos de mindste skolebørn er der heldigvis meget fest og farver. De festlige indslag har nogle steder faste ritualer med hjælp fra slik, sodavand og kage. Har det sted, hvor dit barn skal tilbringe sin dag en holdning til det? Og er der kreativitet til, at det ikke er slik, sodavand, is og kage, der er de faste støttepiller?
Hvis man regner efter, så er der ikke plads til mange søde og fede ting i det daglige kalorieregnskab. Og hvis ikke institution/skole har en bevidst holdning til “den søde tand”, så med mange kammeraters fødselsdage, jul, påske og andre helligdage, er det betydeligt “kosttillkud”, som desværre kan være med til at grundlægge for mange kilo på sidebenene og mad og drikkevaner, der rummer for mange søde produkter.
Og så siger det nok sig selv, at dagligdagen ikke skal være fyldt af søde mad og drikkevarer.
En sund indpakning, mad nok og opbevaring.
Måske ved du ikke helt, hvor meget dit barn kan spise i løbet af dagen. Men der skal være mad nok, at tage af. Hvis du, ud over rugbrødsmadder (i ¼ eller ½) med pålæg på, kan give dit barn små pakker eller beholdere, med forskellige andre valgmuligheder, så bliver det fleksibelt for dit barn. Valgmulighederne kan være stykker af frugt, grønt (fx ærter, majs, gulerod, rød peber) eller rester fra middagsmaden dagen I forvejen (fx frikadelle, et stykke fisk, æggekage, risotto osv).
Indpakningen er faktisk bedst med smørrebrødspapir helt ind mod de enkelte madvarer. Det fås også Svanemærket, så ved du at det ikke indeholder rester af sundhedsskadelige kemiske stoffer, der kan afgives, til den mad, barnet skal spise af. Selve madkassen er det også fornuftigt at sikre sig ikke indeholder uheldige ting (fx plastblødgørere (ftalater)), og den skal også kunne vaskes op på en let måde I vaskemaskinen, hvis du har sådan en.
Madpakken skal give barnet energi hele dagen - Derfor er det godt med
- Et sundt udbud af mad, som barnet kan vælge imellem og tid nok til at spise
- Emballage der hverken er snavset eller som afgiver uheldige stoffer
- Opbevering i køleskab, så maden ikke bliver dårlig
- Involvering af dit barn i både planlægning, "fabrikation" og at høre "hvordan gik det så"
- At holde fast i, at søde mad og drikkevarer ikke hører til i det daglige tilbud, hvor barnet er mange timer hver dag
- Sund mad som forhindrer irritation og stress
- Håndvask før spisning, som en helt almindelig rutine
Maden opbevares bedst i køleskab
Det er bedst at placere madpakken der, når barnet kommer om morgenen. Hvis du får dit barn til at aflevere madkassen med den mad I, det ikke har spist I dagens løb, så kan I også tage udgangspunkt der, for at finde ud af, hvad det vil være dejligt at få med næste dag. Hvis alt er spist op, kan det også være udmærket at snakke lidt om, hvem der har spist maden. Den bedste ven eller dit barn selv?
Kilder: