Om Sundhedsplejersken.dk
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Sundhedsplejersken

Hvad er Sundhedsplejersken.dk?

Sundhedsplejersken.dk er en hjemmeside til dig, der gerne vil være, eller som allerede er, småbørnsforælder. På Sundhedsplejersken.dk kan du få fagligt velfunderet information, gode idéer og nyttig hjælp: Om alt fra forløbet af din graviditet til dit barns udvikling, din hverdag i familien med opdragelse, leg og mad samt de særlige udfordringer, som du kan risikere at komme ud for som forælder til et lille barn.

Hvad tilbyder Sundhedsplejerske.dk?

På Sundhedsplejersken.dk kan du finde inspiration og viden i artikler og leksika. Du kan udveksle erfaringer med andre forældre i forskellige fora. Og du kan finde hjælp i brevkassen Spørg os. Her kan du stille spørgsmål til en række fagpersoner, der tæller jordemødre, pædagoger, praktiserende læger, børnelæger, sundhedsplejersker, speciallæger, socialrådgivere, børnefysioterapeuter, konfliktmæglere, integrationsrådgivere, husholdningseksperter og journalister. Endelig kan du tilmelde dig et ugentligt nyhedsbrev med sidste nyt. ALT ER GRATIS fordi vi mener, at alle har ret til god og seriøs information.

 

Du må gerne printe ud til eget brug. Du må gerne maile indhold til andre. Og du må gerne citere os med kildeangivelse.

  

Huskeren er en helt særlig ting - som vi selv har udviklet. Det er en SMS-tjeneste, som hjælper dig med at holde tjek på alle undersøgelser, vaccinationer og øvrige anbefalinger til dig - fra graviditeten og frem til "sidste stik" - den sidste vaccination, dit barn anbefales, når det nærmer sig tiden for skolestart. 


 
Hvem står bag sundhedsplejersken.dk?

Sundhedsplejersken.dk er den del den selvejende non profitinstitution 'God Barndom - kompetencecenter for forældreskab'. Den selvejende institution ledes af en bestyrelse og du kan se mere om God Barndom her.

Hvad lover Sundhedsplejerske.dk?

  • At være uafhængig af interesseorganisationer og kommercielle interesser.
  • At give dig troværdig information om børn, som hviler på faglig sikker grund.
  • At være opdateret i forhold til myndighedernes seneste anbefalinger.
  • At give dig kvalitet i særklasse fra indhold til funktion, features, design og fotos.

Hvad er ønsket med Sundhedplejersken.dk?

God Barndom vil gerne fremme din glæde ved at have børn, og i sundhedsplejersken.dk vil vi gerne støtte dig i at lytte til dine egne fornemmelser, bruge dine egne idéer og din sunde fornuft.

Sundhedsplejersken.dk har et mål om at komme dig i møde, uanset om du er: Mand eller kvinde, lever i en kernefamilie, en sammenbragt familie, er af dansk eller anden nationalitet, eller om du er alene med dit barn. Din seksuelle orientering er også fuldstændig underordnet.

Hvor kommer pengene fra?

Driften af Sundhedsplejerske.dk er finansieret af egne midler, fondsmidler og sponsorater, andre aktiviteter som fx seminarer for fagpersoner, udviklingsopgaver for det offentlige (forældrekurserne "En god start - sammen" - udviklet for Sundhedsstyrelsen og "Klar til barn" - udviklet for Socialstyrelsen, MANU - udviklet for Grønlands Selvstyre).

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk